Gudstjenester

Fælles provstigudstjeneste på AMFI - Vestsjælland


Anden pinsedag, den 28. maj kl. 10.30

Anden pinsedag afholder Kalundborg provsti igen i år fællesgudstjeneste. Første gang var sidste år, og med den store succes det var, kan vi slet ikke lade være med at forsøge igen.
 

Kalundborg provsti er med i Roskilde Stifts projekt "Grøn Kirke". Derfor vil der i år blive lagt særlig vægt på "Grøn kirke". Det vil vi gøre bl.a. ved at synge en salme af Hans Anker Jørgensen, der specielt er skrevet til dette projekt.

 
Vi håber på rigtigt godt vejr og stort fremmøde.

 

 

 


 

Klik her for at se en liste over andre gudstjenester i Viskinge og Aunsø kirker 

 

 



Siden er sidst redigeret 15. april 2012



Aktiviteter

Aktiviteter og arrangementer i Viskinge og Aunsø kirker samt Sognegården

Fællesmøde for sognene i ”Gl. Bjergsted”, Viskinge-Aunsø Sognegård, tirsdag den 22. maj kl. 19.00

Fælles sogneaften om Folkekirken her og nu.   

Som optakt til det nærtforestående menighedsrådsvalg inviterer vi til en aften med ”Præsten og Kætteren”.

Ægteparret Iben Krogsdal og Morten Skovsted, der er hhv. religionssociolog/salmedigter og sognepræst i Hjortshøj-Egå, Århus, vil i dialogform komme ind på livets store spørgsmål.

Repræsenterende hver deres livsanskuelse/ verdensbillede giver de på den måde tilhørerne chancen for at overveje, hvor de selv står.

Kom til en aften med fokus på folkekirken, og det at være kristen i tiden.

 

 

 

Læs om flere arrangementer her